Vammen Kro er beliggende i den lille landsby Vammen i naturskønne omgivelser tæt ved Danmarks længste sø, Tjele Langsø, og Tjele Gods.
Vammen Kro har til huse i en bygning fra 1913 midt i Vammen by, hvor der oprindeligt var et bageri. I midten af 50’erne blev bageriet omdannet til en kro, og har siden da fungeret som dette. Vammen Kro er den eneste tilbageværende kro i den ”gamle” Tjele Kommune. Vi er dog nået udover den ”gamle grænse” og servicerer nu kunder i hele Viborg Kommune og omegn.
Vammen Kro er en del af Eventpark Foulum og Foulum Fodboldgolf, så der er mulighed for at kombinere sjove oplevelser med god mad og drikke på disse lokationer.
Vi har handicapvenlige faciliteter på kroen, hvor vi er i stand til at håndtere alle begivenheder fra livets start til slutningen. Vi kommer også gerne rundt i forsamlings-huse, fælleshuse m.m. og har også serveringspersonale til at tage med ud af huset.
Møder, kurser, selskaber og mad ud af huset er vores speciale her på Vammen Kro, og vi gør en dyd ud af at være de bedste på disse områder. Vi tilbyder bl.a. smørrebrød, 3-retters menuer og buffeter ud af huset – intet er for småt, intet er for stort. Vores hjælpsomme personale fornyer sig hver dag for din skyld, så ring endelig hvis du måtte have særlige ønsker til netop dit arrangement.
De varmeste hilsner fra
Hanne & Tonny
Copyright © 2022 Vammen Kro / Udviklet og serviceret af Siite